Den første tid som MOR TIL 3!

Tiden flyver afsted og der er allerede gået over en måned siden vores lækkerbisken af en dreng kom til verden. Det er helt fantastisk på alle måder, han er så lille nuttet og helt igennem perfekt.

Vi så utrolig stolte af vores lille dreng og han er blevet taget så godt i mod af hans 3 dejlige store søskende, bedre end man havde, turde håbe på.

Den 23. Juni 2015 kl. 10.05 blev dagen hvor lillebror kom til verden ved planlagt kejsersnit.

Vildt underligt at gå i seng om aftenen dagen før, alt er pakket til lillebror og Jeg. Vågne om morgen efter stort set ingen søvn, pga. af nerver, spændt, fyldt af tanker om ?hvordan lillebror ser ud?, ?går alt nu som det skal?, ?bare han nu klare det hele, og der ikke sker noget? ? Alle de tanker der nu engang flyver igennem sit hoved. Vi stod op om morgen d. 23/6 gik ind og lå mig under dynen først ved Sebastian så ved Oliver og morgen hyggede lidt ekstra, fordi jeg godt vidste der nok ville gå et par dage inden jeg var hjemme igen fra sygehuset. Gik i bad og gjorde mig klar. Børnene fik tøj på og gjort klar til at komme i DUS og i Børnehave, hvor de blev kørt afsted som en ganske alm. Dag.

Jeg skulle møde fastende inde på sygehuset kl. 07.30, sammen med Kevin. Vildt underlig følelse at vide man skal ind og nærmest ?hente? sit barn, fordi man ved hvilken dag man bliver forældre endnu engang. Vi blev mødt af en sygeplejeske som udleverede sterilt tøj til Kevin og Jeg, og derefter blev vi vidst ind på vores stue. Vi fik besked på at vi ville blive hentet ned til operation som den næste i køen ?totalt babyrullebånd?, lidt vildt at tænke på.Men det er jo selvfølgelig rutine for dem på sygehuset, hvilket jo på mange måder også gør det hele meget mere trygt ?DE VED HVAD DE LAVER?! Kevin og Jeg lå bare i sengen og kiggede på hinanden, og talte om hvor spændte vi var og før vi vidste af det blev vi hentet ned til operation.

Nerverne var virkelig udenpå tøjet, jeg rystede helt vildt. Men der kom en ro over mig da jeg kom ned på operationsstuen som var fyldt op af mennesker i sterilt tøj, men hele lokalet var fyldt af glæde, roligt (på en eller anden mærkelig måde), forventningsfuld ? det var jo en festdag vores drengs fødselsdag lige om lidt. Jordemoderen kommer og hilser på, og JEG BLIVER OVERLYKKELIG, for det var en jordemoder jeg kendte, Faktisk den jordemoder jeg har haft under graviditeterne med Oliver og Sebastian. HUN er en fantastisk kvinde, og jeg har været så glad for hende som jordemoder. Så det var bare ekstra bonus at hun så skulle være der under dette kejsersnit.

Kevin var ved min side under det hele, og var så sindssyg god til at berolige mig, nusse mig, kysse mig – HAN var bare perfekt, selv om han også var vildt nervøs, spændt. Jeg fik bedøvelsen, som gjorde mig temmelig dårlig og måtte kaste op, men gik heldigvis hurtig over igen, og før jeg vidste af det ? kunne jeg hører skrig bag gardinet som var hang op foran mit hoved. Lillebror var født kl. 10.05 og han var helt perfekt, topkarakter i alt – hvilket også betød han kunne komme over til mig at ligge med det samme. Tårende trillede ned af kinderne (som de også gør lige nu hvor jeg sidder og skriver dette), Kevins tårer trillede ned af kinderne. HAN er så gudesmuk, 4150gram og 56 cm ren og skær lækkerbisken.

Efter lidt tid, og i mens jeg var ved at blive klipset sammen, gik jordemoderen og Kevin ud for at få ham vejet, målt. Kevin havde ønsket at klippe navlestengen, men eftersom det var kejsersnit og sterilt område måtte han ikke gøre det inde på operationsbordet, så de klippede den ikke kort ? hvilket betød Kevin fik lov at klippe den ?ordentlig? da han kom ud bagved. Far var og er stolt.

Det er så stort at blive forældre, om det så er 1, 2 eller 3 gang, det er så fantastisk. Så utroligt man kan skabe et sådan et vidunder. JEG er så forelsket, at blive Mor er så ubeskrivelig stort. Tænk sig jeg skulle være så heldig at blive mor til 3 drenge og bonusmor for en pige. Jeg er virkelig lykkelig.

Dagene går og går og lillebror er nu 6 uger og GUD hvor er der sket meget, vi har haft besøg af sundhedsplejersken i dag, han stortrives og nu vejer han 5,4 kg – IHHHH mor her er stolt. Det har været en meget turbulens tid for os/mig, derfor har jeg også været yderst stille her på bloggen.

Alt startede perfekt da vi kom hjem fra sygehuset, amningen kørte på skinner ? desværre vidste det sig efter noget tid at lillebror ikke tog nok på. Så vi gik til ekstra kontrol hos sundhedsplejersken, og efter 4 ugers intens forsøg på at få ham til at tage på ved udelukkende amning, måtte jeg overgive mig og begynde at supplere med modermælkserstatning.

Jeg har ammet både Oliver og Sebastian uden nogen problemer, og tror derfor det har været endnu mere svært for mig at acceptere jeg ikke kan gøre det denne gang også.

MENNNN efter han har begyndt at få erstatning ved siden af amningen, er han begyndt at tage på JUBIIII. Kan tydelig mærke jeg har fået en meget mere glad og MÆT/afslappende dreng, efter vi startede med at supplere.

Det skulle så ikke være det eneste desværre, for min lille bandit, efter at have begyndt på modermælkserstatningen, er maven begyndt at drille rigtig meget. HVILKET BETYDER INGEN SØVN, OG ENDNU VÆRRE EN MEGET ULYKKELIG DRENG. Det kan godt være jeg er 3 gangs mor, men jeg har ALDRIG haft børn der fik modermælkserstatning, og aldrig haft børn som har døjet med maven. Så jeg føler mig som 1 gangs mor på mange punkter. MAN bliver aldrig for gammel til at lærer, og INGEN børn er ens.

Nu har jeg endelig fået en dreng der stor trives, tager på og ingen mavesmerter mere. EN overlækker dreng som er begyndt at sende sin Mor og Far samt søskende nogle dejlige store smil.

Lillebror kalder, så jeg må smutte – MEN der er sket så meget så fortsættelse følger…. psst… Sebastian er startet i DUS, min store dreng……. 5 dage til skolestart……… *IHHH vi er så spændte*

Fantastisk dag alle susammen???.

Mange hilsner fra Camilla