Julen 2019 – Camilla Framnes
Skal jeg flytte?

Julen 2019

Juleferien er ved at være slut og vi skriver nu 2020.

Det har været en helt fantastisk juleferie, men ikke en juleferie som vi har haft tidligere.

Vi holdte juleferien herhjemme og vi holdte jul sammen med mine forældre, mor og bonusfar.

Vi havde kun Victor hjemme, så en meget stille og rolig jul. Men hvor var det dejligt at være hjemme i vores hus og bare hygge, det har der ikke været meget af det seneste halve år.

Jeg blev simpelthen så forkælet med gaver, de flotteste gaver fra børnene og virkelig vilde gaver fra min mand, noget jeg har ønsket mig for evigt også husker han sådan noget, se lige.

Den fedeste Michael kors rejsetaske, sådan en har jeg ønsket mig så længe, ikke lige denne model, men elsker ELSKER den.

Jeg har manglet en god lille taske, dansetaske og var så forelsket i denne her fra Louis Vuitton, jeg er sååååå mega heldig altså. Jeg fik også en morgenkåbe jeg havde ønsket mig, gryder, sengetøj, tøj, den flotteste guld ring, så utrolig dejlige gaver.

Vi har sagt nej til alle julefrokoster i år, vi har simpelthen ikke haft overskud til andet end at knokle videre på huset. Vi havde lovet Oliver og Sebastian at de kunne få deres værelser inden nytårsaften, men da vi gik på juleferie, var der hverken gulve, lofter, lys eller døre, så der var virkelig meget arbejde at gøre. Men drengene har ikke haft værelser siden vi flyttede i sommerferien, så de fortjente virkelig også at få dem.

Amalie, Sebastian og Oliver kom hjem den 26 og 27 december og skulle holde resten af juleferien hjemme og holde nytårsaften sammen. Oliver havde fået lov at få nogle kammerater på besøg til nytårsaften 2 styk til spisning og 2 mere der kom senere på aftenen.

Endelig var familien samlet igen og vi fik alle sammen hygget og åbnet hinandens gaver, spist pizza og bare filmhygge.

Vi knoklede helt vildt i juledagene og vi nåede det kun lige, den 30 december fik vi Oliver og Sebastian rykket ned på deres værelser, Olivers værelse blev vi helt færdig med, så han var klar til at få kammerater på besøg. Sebastians værelse gjorde vi helt færdig den 1 januar og de er seriøst ovenud lykkelige. Jeg skal nok lige dele før og efter billeder med jer senere.

Nytårsaften gik fuldstændig fantastisk, ren hygge og vi fik fyret utrolig meget fyrværkeri af. Min barndomsveninde bor også her på vejen, så vi mødtes med hendes familie et par gange i løbet af aftenen og fik gået en tur, mens børnene (og lidt vi voksne også) fik lavet lidt nytårsløjer med toiletpapir.

Vi fik virkelig lækker mad og tror vi kom i seng omkring kl. 3. 00, så alt i alt en helt perfekt aften.

I går fik vi lavet Victors værelse, så alt bare spiller og fået hængt billeder op, sorteret legetøj, så endnu et værelse færdig. Det er simpelthen det største og se glæden i drengenes øjne over deres nye værelse, nu begynder det hele at blive et rigtigt hjem. Det er så fantastisk.

Sebastian, Oliver og Kevin startede igen her i torsdags, Victor og Jeg har været hjemme. Nu skal resten af ”ferien” weekenden her, bruges på at få ordnet det sidste vasketøj og få gjort klar til at genoptage arbejdet igen.

Nu står den på hygge og serie med min mand, mens resten af huset er puttet.

Fantastisk aften alle sammen  og ENDNU engang rigtig godt nytår.

Stort nytårskram Camilla

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skal jeg flytte?