Koldhævede morgenboller

Utrolig nemme, lækre og perfekte morgenboller.
Jeg rører dejen sammen om aftenen, og så er de lige til at klatte ud og efter 18 minutter er der nybagte morgenboller.
Opskriften er til 10 boller
Du skal bruge:
3 dl lunken vand
15 gram gær
1 tsk salt
1 dl græsk yoghurt 2 %
70 gram rugmel
50 gram havregryn
180 gram hvedemel
Sådan gør du:
Rør gæren ud i vandet. Kom salt og græsk yoghurt i. Rør derefter havregryn og rugmel i og til sidst hvedemelen. Det bliver en klistret dej. Stil dejen i køleskabet natten over.
Klat 10 boller ud på en bradepande med bagepapir og kom dem i en varm ovn på 230 grader i 18 minutter.
Så er der serveret, lækre morgenboller – med 115 kalorier pr. Bolle.
velbekomme!
Fantastisk søndag alle sammen.
De bedste morgenhilsner Camilla
Ingen kommentarer endnu