Svinemørbrad i fad med cremet tomatsovs

Jeg har været i Galekøkkenet og bikset aftensmad sammen, med alt godt fra køleskabet. Jeg går det ofte også, når jeg laver italiensk bolognese. Så nemt og mindre madspild.
Det blev ret godt, “hvis altså jeg selv skal sige det”, så tænkte jeg vil dele opskriften med jer. Det så længe siden!
Retten er til 5 personer og indeholder ca. 200 kalorier pr. Portion.
Du skal bruge:
300 gram svinemørbrad
73 gram porre (ca. en halv)
140 gran champignon (ca. 4 stk)
110 gram rød snack peber (ca. 2 stk)
250 ml madlavningsfløde 4%
2 stk tomatpure
400 gram hakket tomater
1 tsk rød karry pasta
125 gram kalkun bacon
1 terning svineboullion
1 dl vand
paprika, salt og peber
Sådan gør du:
Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
Snit alle grøntsager fint. Find en almindelig stegepande og Steg bacon sprødt på en pande og snit det fint. Kom derefter 1 dl vand på panden og lad boullion terningen opløses i vandet.
Skær svinemørbraden i skiver og krydder med paprika, salt og peber. Find et wokpande og brun svinemørbraden af og kom derefter kødet i et ildfast fad. Steg derefter alle grøntsager (start med champignon) – kom derefter bacon, fløde, hakket tomat, tomatpure, rød karry pasta, den opløste boullion fra panden i woken. Rør det hele sammen og lad det koge op kort og smag til med salt og peber. Hæld derefter sovsen over kødet i det ildfast fad..
Kom det i ovnen i 20 minutter også er der serveret.
Server retten med, frisk pasta, ris, squash spegetti, blomkålsris, alt efter hvad kalorierne tillader (retten er udregnet på kalorier uden tilbehør).
Spis evt. 100 gram frisk pasta til og din aftensmad indeholder ca. 500 kalorier.
Håber i synes om den, velbekomme.
Kys// Camilla
Uhm, den ret slår aldrig fejl 😀
– A