Er taget afsted med børnene – Camilla Framnes
Et helt nyt eventyr

Er taget afsted med børnene

Vi har ferie og hold op hvor har jeg glædet mig til de her dage. Jeg har taget drengene med i sommerhus, mine forældres, som jeg er så heldig at kan låne.

Jeg har haft planlagt det længe og Kevin har ikke ferie så, jeg tænkte at det var oplagt at tage væk et par dage, eller rettere sagt 5 dage.

Vi kom i søndags og dagene har vi brugt på ren hygge og afslapning. Vejret har været helt fantastisk, så vi har været i haven, lavet bål, spist pandekage ude i haven – været ved stranden og lange gåture.

Jeg kan virkelig slappe af, trods fart over feltet med 3 aktive drenge – men nyder det. Jeg har haft lidt arbejde, jeg har kunne lave og forberede når børnene sover, så alt har bare flasket sig.

Vi har i dag haft besøg af min veninde Line og hendes søn, så børnene har leget en masse og er godt trætte til aften, hehe.

Vi har ikke rigtig nogen planer for de næste dage, andet end besøg af lidt flere veninder og deres børn – så endnu mere afslapning og hygge.

Vi tog til aften på restaurant og fik lækker mad, nøj hvor var det hyggeligt. Jeg ELSKER  alle de oplevelser og minder vi skaber sammen. Jeg har de mest tossede drenge, “ikke underligt med mig som mor” tænker jeg, men vi har det simpelthen så sjovt og storgriner konstant.

Det er ikke første gang vi er taget på tur mig og drengen uden Kevin, – og er blevet lidt vores ting, det er virkelig god OS tid og nu når han alligevel ikke har ferie. Det skal ikke lyde som om vi ikke elsker at være sammen med Kevin for det gør vi, men vi er jo alle sammen, sammen hver eneste dag- så det er egentlig bare dejligt at have lidt alenetid med børnene, ligesom Kevin og jeg også har den alene tid engang i mellem.

Det kan virkelig anbefales – og jeg skal hilse og sige farmand hygger sig ret godt med alenetiden. Men vi savner ham ret meget, så vi glæder os ligeså meget til at komme hjem igen, når tid er.

Når det er sagt, så sover jeg ret godt om aftenen, for det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at der er drøn på når jeg er her alene med børnene. Jeg er på fra tidlig morgen (kl. 05.50 i morges gisp) og er på stort set hele tiden, men det er lige præcis det vi er her for – for at nyde hinanden.

Jeg sidder her ved brændeovnen, klokken er mange og dyb ro – vinduet er lidt åben, “for jeg er ikke god til brændeovn, jeg får skabt 27-28 grader i den stue her” haha – men skidt pyt, for i roen kan jeg hører havet – det er så fredsfyldt.

Jeg vil se lidt serie, inden jeg hopper under dynen.

Hav det helt fantastisk alle sammen,

De bedste hilsner Camilla

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et helt nyt eventyr