Ferien fortsætter på Gran Canaria

Snart færdiguddannet

Jeg har virkelig presset citronen denne gang, jeg har kastet mig ud i allersidste del af min uddannelse, nemlig afgangs projektet på kommunomuddannelsen.

Kender i det “luftrum” man helt automatisk får lukket sig selv ind i, dårlig mave, stress og tankerne der flyver omkring en, med ideer og inspiration – og nærmest ikke kan få luft.  Det er nu det virkelig gælder og jeg skal vise hvad jeg virkelig kan i forhold til min uddannelse og jeg skal holde tungen lige i munden og komme i gang og få gjort noget ved alle mine tanker og ideer. Jeg får den følelse op til alle mine opgaver/eksamen, mon ikke det er ret normalt?

Jeg siger virkelig ordet perfekt så mange gange, men der skisme ingen der er perfekt vel? Jeg sætter så ufattelig høje krav til mig selv kontant. Jeg vil gerne være med i det hele og være bedst til det hele. Jeg har fundet ud af, at det kan man på ingen måder og hvis man konstant skal gå og stræbe efter det, så tror jeg virkelig jeg var faldet om med 110 i timen. Det skal jo nok gå det hele alligevel ik?

Der sker simpelthen så mange ting og ofte sker alle tingene også på samme tid. Kevin har sindsygt travlt og vi skal hele tiden korrigere vores kalendere med hinanden, ”hvem har vagten”. Vi er heldigvis rigtig gode til at holde weekenderne fri (når altså det kan lade sig gøre). Men følelsen af konstant at være bagefter, det er virkelig ikke rart – så jeg glæder mig mere end nogen anden til december i år og jeg forhåbentlig kan kalde mig færdiguddannet.

Uddannelse, 37 timers job, selvstændig og mor til 4 – så skal der virkelig planlægning til.

Jeg elsker alt hvad jeg laver, at være mor, huslige gøremål, arbejde, uddannelse, foredrag, job, vægttabscoach, blogger – ALT på samme tid.  Men faktisk var der en fantastisk følger fra instagram der spurgte mig, ”hvad gør du for, du ikke går ned med flaget” med andre ord bliver fyldt op. Der slog det mig, at jeg plejer at blogge (min dagbog), og den har jeg ikke skrevet på i noget tid og bægeret er ved at være fyldt op og her sidder jeg og tasterne på computere, trykker nærmest selv, fordi lige præcis her får jeg afløb og ALDRIG har jeg prøvet ikke at kunne lukke op og lade hjertet lette. Derfor kunne jeg også mærke, at jeg glemmer nogengange ”migtid” i hverdagene, fordi at alt skal gøres på den halve tid – men hvis jeg nu faldt om af stress eller andet, hva så? NEJ – bare nej , jeg skal gøre det der virker for mig og det er nemlig at lukke mine følelser op her på bloggen – min dagbog.

Det er utrolig dejligt for mig at lukke jer ind, fordi uanset hvad jeg går og tumler med, så er det dejligt at der altid er mindst en der i hvert fald kan sige ”jeg kender følelsen, eller du ikke alene” – lige præcis disse ord, betyder alverden for mig – så STOR tak til jer fordi i følger med og lader mig ikke være alene med alle de følelser der nu engang er.

Nå, tilbage til mit afgangsprojekt. Jeg er nu officielt gået i gang med mit afgangsprojekt og det i sig selv er vanvittig angstprovokerende. Men det betyder altså også jeg er færdig med uddannelsen lige om lidt, nærmere betegnet december.

Ofte tænker jeg tilbage på mig og min skoletid. Hvor utrolig usikker og dårlig jeg var i folkeskolen. Jeg har aldrig troet på mig selv og slet ikke når det kom til skolen. Selv tilbage i 2006 hvor jeg stod og skulle tage en beslutning om uddannelse og min studievejleder siger – hvad med at tage 2 år på handelsskolen, og mit klare svar var ”nej, det kan jeg da ikke klare”. Jeg endte handelsskolen med at skrive 12 i min hue og det blev min første store skole succes. Det bar mig videre og fik min uddannelse som – kontorassistent med speciale indenfor offentlig administration. Lige om lidt kan jeg også kalde mig kommunom, ej er det ikke vildt?

Ved i hvad det har fortalt mig? ”intet er umuligt, så vær ikke bange for at drømme” – det er på med arbejdshandskerne, hårdt arbejde og det lønner sig i sidste ende.

Når jeg tænker på at være en rollemodel overfor mine børn, giver det mig allermest styrke, nemlig at vise mine drenge, at intet er umuligt, men det kræver hårdt arbejde også skal du nok nå dertil. Det lyder rigtigt godt, ikke? – men lige præcis disse ord minder min egen mor mig om, når jeg synes det hele er så sindssygt hårdt.

Nåh ja det var opgaven vi kom fra – Nu kalder projektskrivning og mit emne bliver omkring digitalisering, præcise retning den er jeg forhåbentlig meget mere præcis på senere i dag, haha.

Ja, der sker meget her i det lille hjem i øjeblikket – kender i følelsen?

Fantastisk aften alle sammen,

Kys og kram Camilla

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ferien fortsætter på Gran Canaria