Fantastisk Pinseferie

Det aldrig for sent, som Ole Henriksen skriver i hans nye bog

IMG_4081 (1)

Ole Henriksen kom på gaden med en ny bog Perfekt hud, bliv din egen hudplejeekspert.

Som I jo også har kunne følge med i har jeg stort set altid døjet med min hud og går på nuværende tidspunkt til en masse behandlinger ved Nygart Privathospital som virkelig gør en forskel for min hud.

Titlen på hans nye bog “Din egen hudplejeekspert” det måtte jeg lige undersøge nærmere.

Først skal det siges det var en virkelig nem og ligetil bog at gå i gang med, og det er skisme vigtigt for mig ellers falder jeg hurtig fra.

Jeg har altid været så fascineret af den mand, sådan en helt utrolig lykke han bringer med sig, en livsglæde som også stråler ud igennem bogen.

Jeg elsker han gentagende gange i bogen gør DIG som læser opmærksom på at det ALDRIG er for sent. Og det har han jo fuldstændig ret i, om det er valget om et sundere liv, valget om at tage kampen op mod dine hudproblemer, tage kampen op mod rynker.

Jeg har nu nok været et stort møgdyr med min hud, aldrig været god til at tage makeup af om aften, aldrig været god til at tænke mig om og pleje min hud som alle jo virkelig burde gøre. Det er trodsalt en hud vi har gennem hele livet, og vi vil også gerne se så godt ud som muligt, og huden afslører virkelig meget.

Et godt tip når du læser bogen er at notere små ting undervejs, som du tænker kunne være godt for dig, evt. produkter men det kan også være rutiner. Man er nødtil at læse hele bogen for også at finde ud af hvor man passer ind, og der kommer mange informationer, så der har man brug for sine noter, for det kan være du har noteret noget som du troede kunne være dig, men når du har læst længere i bogen, var det måske slet ikke der din hud passede ind alligevel.

Undervejs i bogen kommer der små historier fra de store stjerner, og sådan noget elsker jeg, for vi går alle sammen og tror at deres hud bare er perfekte fra fødsel, men faktisk er de jo også bare ligesom dig og mig, og også er nødtil at pleje deres hud for at få den til at være sund og flot at se på.

I bogen er der nogle forskellige personer med forskellige hudtyper, som han skræddersyer en behandling til, og meget af det indebærer også kosten, hvilken slet ikke kommer som nogen overraskelse for mig, men det er meget godt at få det rapporteret hvad kost og de forskellige morgen og aften rutiner kan komme til at gøre på sigt.

Det er også her man hurtig kan klemme sig ind imellem, og finde hvor du som læser passer ind, jeg var ikke i tvivl da Alberte kom på banen i bogen, som var en person som døjede med akne, og der bliver beskrevet et forløb til hende, hvilket jeg hurtig kunne sætte kryds udfra, og begynde at notere en masse, for det er samme problem jeg har.

I  bogen står der beskrevet hvilke rutiner der vil være godt for dig med disse hudproblemer, kost som vil være optimalt for dig bla. ved at UNDGÅ ALT SUKKER OG SALT, for at få en “Ole Glow”, som han selv beskriver.

Der er også opskrifter i bogen på forskellige ansigtsmasker man selv kan gå i køkkenet og lege med og det har jeg bestemt tænkt mig at prøve af, det meget sjovt at man selv kan gå ud og rører en maske sammen.

Hvad er jeg så blevet klogere på og hvad har jeg tænkt mig at gøre brug af?

Jeg har igen fået bekræftet at det ikke er for sent at gå i gang, og jeg fik virkelig endnu reminder om hvor vigtigt det er vi passer på os selv og vores hud. Noget jeg virkelig også tog til mig er han gentagende gange skriver, hvor meget man skal nyde den velvære, kæle for sig selv, nyde de små rutiner, evt. gøre badeværelset lidt mere hyggeligt, sæt noget stille musik på, tænd et duftlys, gøre dette til noget lækkert. Kig dig i spejlet, smil til dig selv og bare vær positiv. Nu får mit badeværelse en lækker make over, for at gøre det lækkert, gøre små ting som virkelig gør det dejligt og hyggeligt, for at få endnu mere nydelse, når man skal udfører morgen og aftenrutiner.

Jeg har fået tips og tricks til hvordan man udsætter rynkerne i at komme, og jeg har fået en liste så lang på produkter jeg ihvertfald kan ønske mig til fødselsdag og jul.

Det eneste negative der er at sige om den bog er, at jeg nu er helt sikker på der kommer flere ting i mine skabe på badeværelset, og jeg bliver nok lidt mere fattig i form af køb af produkter.

Jeg kan helt sikkert anbefale at læse denne bog, det var det hele værd, øhh og hvem vil ikke gerne have “Ole Glow”!

Fantastisk positive hilsner fra Camilla

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fantastisk Pinseferie