Sammenbragt familie på godt og ondt – Camilla Framnes
BØVL bare mega meget BØVL

Sammenbragt familie på godt og ondt

Februar 16 400

Der ingen der skal komme og sige vi keder os herhjemme.

Jeg kalder ofte vores hus “banegården”, der altid fuld fart over feltet, mange børn ikke kun vores, men gerne 2-3 legekammerater i huset også, DET FANTASTISK “for det meste”. HIHI

Set i bakspejlet, tanken om børn, familie og bryllup – så tog mit liv ikke lige den drejning jeg regnede med. Men vil jeg bytte? ALDRIG elsker hver og en, og uanset “hvem faren er”, så er det mit guld, og INGEN af drengene var blevet dem de er hvis ikke de havde havde lige præcis “DEN” far, så TAK for det.

4 børn er mange, vi har gjort vores familie stor, og NYDER at dele mit liv, min familie, med Kevin. Jeg har virkelig fundet mit rette element min soulmate.

Vi er en af de moderne familier, med dine-mine og vores børn, og heldigvis KAN alle forældre på kryds og tværs snakke sammen, og være i samme rum. Der er ingen gnidninger, og det er simpelthen så befriende. Vi har formået på alle fronter at komme dertil hvor det jo nu engang er børnene og ikke forældrene det hele handler om.

IMG_9544

Men når alt kommer til alt, så er alt ikke problemfrit. Når man bor i en sammenbragt familie, så er der virkelig mange ting man skal have til at passe sammen, eller ihvertfald prøve på at få i samme retning. Når man kommer fra forskellige familie, kan det ikke undgås man også har forskellige værdier, forskellige opdragelsestemoder, forskellige grænser, normer mm. Det bliver endnu mere spændende når så man også har fået et barn sammen nemlig Victor.

Det jeg mener er, at Kevin og jeg er meget forskellige på opdragelsestemoder OG DOG, vi vil samme sted hen, men vi kommer “derhen” på forskellige måder, gir det mening?

Vi kommer med forskellige baggrunde, forskellige barndomme for ikke nævne STEDER Nordjylland slas København, det er altså bare ikke det samme.Det ville være utroligt hvis man var helt ens, men kunsten er at finde en “retningslinje” man kan være enige om.

Jeg kan huske en af de ting vi ikke være enige om herhjemme var, at når vi alle er samlet om aftensmads bordet, så har jeg altid (også I barndommen) sat pris på at alle er samlet, og det er der hvor vi selvfølgelig spiser, men det er også der vi lige får vendt hele verdensesiturationen, og betyder det man er nødtil at synge, jamen så syng. Det var store armbevægelser, “JAJA det vælter et glas måske, man sviner lidt JAJA”! Sådan er Kevin ikke skolet, THI HI, der sidder man pænt stille og roligt og spiser sin mad, også kan man tage alle de andre ting bagefter. Vi blev heldigvis enige, så nu er det plads til at snakke, fortælle osv. men SYNGE det forbudt. Det er helt iorden for mig, et af vores “sammenbragtfamilie” kompromiser. En ting som også var vigtigt for Kevin var at man siger pænt tak for mad, og spørger om man må gå fra bordet, hvilket vi heldigvis er enig om. Endnu en ting vi er enig om er, at ALLE de store børn i huset tager deres egen tallerken ud fra bordet, og kommer den i opvaskemaskinen, vi hjælpder hinanden med at dække bord og rydde af bordet.

Synes vi på RIGTIG mange måder har fundet nogle gode og sunde kompromiser, dog kan der stadig være nogen ting engang imellem vi måske ikke har helt samme syn på, men vi finder altid ud af det alligevel. Mon ikke familier som ikke er sammenbragt også prøver dette?

Jeg tror bare når man er en sammenbragt familie kan det fremkomme mere tydeligt fordi det er DINE,MINE og VORES børn. “Mors” børn: mor der har det sidste ord, og “Fars” barn: far der har det sidste ord, med hensyn til til ekskl. opdragelse. Det er ikke noget der er blevet sagt, men sådan bliver det bare. Nu gælder det så Victor som bliver en god blanding af det hele, JEG GLÆDER MIG.

Kan nogengange heller ikke lade være med at tænke på, hvor svært det egentlig er for de små børn og deres hjerner. Tænkt sig “så mange forældre”, forskellige opdragelsestemoder, forskellige ALT, alt efter om de er ved Fars familie eller ved Mors familie. Der kommer massere søskende på hver side, både hele og halve- ALTSÅ det er fanme også mange ting man skal forholde sig til, Ikke noget at sige til de kære børn er rundtosset engang imellem.

Jeg kommer selv fra en skilsmissefamilie, med dine, mine og vores børn – og jeg husker TYDELIGT, hvor stor forskel der var om man var hos sin mor eller hos sin far. Skræmmende nok så var jeg 2 personer, alt efter hvor jeg var, set i bakspejlet.

Jeg husker dele fra min barndom, tiden hvor mine forældre blev skilt og uanset hvad, så er den del af det mærket mig for livet. Nu sidder jeg selv der, med 3 børn, 3 forskellige fædre, og ved at mine børn er mærket af det på en eller anden måde. Så er det bare vores opgave som forældre at gøre alt det bedste for at de trods skilte forældre, får den MEST FANTASTISK BARNDOM ALLIGEVEL.

Mine mirakler, mit guld, mine stolt heder, TAK fordi I valgte mig som Jeres mor. TAK Kevin for du gav mig muligheden for at være bonus for min ´datter´Amalie.

// Camilla

 

Skriv en kommentar

  • Lone

    Dejligt med tanker om det sammenbragte liv, når man selv går den vej (forhåbentligt) engang;) har set 2 og kæresten 1, og der er også forskelligheder og det kan bekymre..
    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

BØVL bare mega meget BØVL